CPH Lifestyle
PRESSEMEDDELELSE
Hellerup, 15. december 2011
City Privathospital flytter sin aktivitet til Bekkevold Privathospital
Bekkevold Privathospital i Hellerup overtager i slutningen af året al aktivitet fra City Privathospital.
City Privathospital og Bekkevold beskæftiger sig i dag med de samme specialer, og der er derfor et stort fagligt ræsonnement i at slå aktiviteten på de to hospitaler sammen. Sammenlægningen betyder, at den høje faglige ekspertise, som begge steder i dag besidder samles på ét sted og samtidig opnås der et større patientgrundlag til gavn for den faglige udvikling, kvalitet og patientsikkerhed.
City Privathospital rummer i dag landets førende private håndkirurgiske kompetencecenter og ved sammenlægningen styrkes specialet yderligere. City Privathospital har i dag tilknyttet nogle af landets mest anerkendte og erfarne speciallæger i håndkirurgi. Disse speciallæger vil alle fortsætter deres aktivitet på Bekkevold sammen med husets øvrige specialister. City Privathospital vil desuden overføre deres aktivitet indenfor idrætskirurgi, plastikkirurgi og mave-tarmkirurgi.
Sammenlægningen er drevet af et ønske om at styrke de nuværende kompetencer, således at patientbehandlingen og den faglige udvikling kan foregå på højst mulige niveau. Ved at slå aktiviteterne sammen står vi stærkere og kan dermed sikre vores patienter et godt og sikkert behandlingsforløb i en sund virksomhed, der også i fremtiden kan tilbyde behandling af højeste kvalitet
Bekkevold Privathospital er en del af koncernen under privathospitalet Center for Rygkirurgi, og har i dag afdelinger i København og Odense. Udover det håndkirurgiske speciale tilbyder Bekkevold Privathospital også behandling indenfor en lang række andre specialer herunder ortopædkirurgi og idrætskirurgi samt mave-tarmkirurgi, urologi, plastikkirurgi og behandling af øre-næse-hals-sygdomme.
Kvalitetsarbejdet skal være med til at sikre:
• Høj patientsikkerhed og sammenhængende patientforløb
• Samme høje kvalitet og faglige niveau, uanset hvor i sundhedsvæsenet patienten befinder sig
• Løbende læring og kvalitetsudvikling, så man lærer af de fejl, der sker
• Mere gennemskuelig kvalitet i sundhedsvæsenet
• Dokumentering af kvalitet
Center for Rygkirurgi’s akkrediteringsstatus kræver, at vi i dag og fremover hele tiden skal kunne dokumentere overfor IKAS, at vi lever op til kravene om et sikkert og effektivt behandlingsforløb. Dette sker gennem et omfattende system af procedurer og standarder inden for alle områder af hospitalet.
Således skal alle medarbejdere kunne demonstrere, at de kender og bruger de udarbejdede retningslinjer, og centret skal løbende føre kontrol med kvaliteten af behandlingerne og patienttilfredsheden. Dette sker blandt andet gennem intern systematisk kvalitetsarbejde og – udvikling i form af sikkerheds- og kvalitetsaudits.
Yderligere information om Center for Rygkirurgis akkrediteringsstatus og surveyrapport findes på www.sundhed.dk og på IKAS’ hjemmeside www.ikas.dk.
Nordsjællandske privathospitaler i nyt fællesskab
Danmarks ældste privathospital Erichsens Privathospital og Bekkevold Klinikken i Hellerup er fra årsskiftet gået sammen i nyt spændende fællesskab under navnet Bekkevold Privathospital. Yderligere konsolidering og opkøb kan blive aktuelt i fremtiden.
Sammenlægningen af de to hospitaler vil pågå gennem de kommende måneder og en fuld integration forventes gennemført i løbet af foråret 2011. Bekkevold Privathospital tilbyder behandling til alle patientgrupper – det vil sige privatpersoner, personer med sundhedsforsikring samt patienter, der henvises via det udvidede frie sygehusvalg.
Kommunikationschef Charlotte Tauber, telefon 39 77 70 70.