|
En anæstesiolog er en speciallæge, der har specialiseret sig inden for bedøvelse, smertebehandling, intensiv behandling og akut medicin. En erfaren anæstesiolog har ekspertise i at identificere patientens individuelle behov i forbindelse med bedøvelse og smertebehandling. |
|
OVERLÆGE ALLAN HORN, SPECIALLÆGE I ANÆSTESIOLOGI OG SMERTEBEHANDLING (FASTANSAT)
Allan Horn er uddannet læge i 1978 og blev speciallæge i anæstesiologi i 1989. Han har efter en meget bred grunduddannelse gennemgået den væsentligste del af sin speciallægeuddannelse på Rigshospitalet, hvor han var overlæge fra 1992 til 2002. Sideløbende har han været tilknyttet Privathospitalet Danmark og siden grundlæggelsen i 2004 været fuldtidsansat overlæge ved Center for Rygkirurgi og Bekkevold Privathospital. Allan Horn har med sin store viden og interesse for perioperativ medicin og smertebehandling udviklet og indført anæstesiteknikker og protokollerede patientforløb med fokus på komfort og sikkerhed.
Allan Horn har været pioner i arbejdet for indførelse af ekspertuddannelser og Europæisk Diplomeksamen for anæstesilæger, som han gennemførte som en af de første danskere. Han har været censor ved medicinstudiet i København i en årrække og har desuden været medforfatter til en række anæstesiologiske og fysiologiske kapitler i kirurgiske og anæstesiologiske lærebøger.
Allan Horns ekspertområder er:
Perioperativ medicin/ænæstesi til Rygkirurgi, Major Surgery, højrisikopatienter, ortopædkirurgi inklusiv håndkirurgi, laparoskopiske- og plastikkirurgiske operationer Vanskelige luftveje Blokade- og smertebehandling Klinisk kvalitetsarbejde Allan Horn er ansvarlig for al anæstesi på Center for Rygkirurgi og Bekkevold Privathospital. |
|
|
Lars Willy Andersen er speciallæge i anæstesiologi. Lars Willy Andersen har en grunduddannelse fra danske universitetssygehuse og en specialistuddannelse til anæstesiolog fra København og Melbourne University i Australien. Lars Willy Andersen er en anerkendt international forsker i anæstesiologiske emner vedrørende kritisk sygdom og hjertekirurg og har desuden bred erfaring i anæstesi til almenkirurgi. Lars Willy har desuden været overlæge på Rigshospitalet de seneste 10 år. |
|