Gå til startsiden her >>
sitemap
print

Piskesmæld / Whiplash

Piskesmæld – også kaldet whiplash – er en almindelig skade ved visse trafikulykker. Skaden sker, når hovedet bliver kastet voldsomt frem og tilbage. I de fleste tilfælde bliver nakken ”kun” forstuvet. Her hjælper en ispose, hvile og eventuelt en halskrave i nogle dage samt smertestillende håndkøbsmedicin. Man kan ofte hurtigt vende tilbage til en normal hverdag, men man bør dog altid kontakte sin læge efter en sådan ulykke. 


I enkelte tilfælde kan piskesmæld udvikle sig til en længerevarende lidelse med vedvarende smerter i hoved og nakke, træthed, svimmelhed, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Piskesmældet kan påvirke arbejdsevnen og belaste dagligdag og familieliv. Men der er hjælp at hente for langt de fleste og man skal derfor ikke opgive behandling.

Center for Rygkirurgis RygTeam har mange års erfaring med intensiv tværfaglig behandling af patienter med mén efter piskesmældsulykker. Det tværfaglige behandlingsprogram er rettet mod langvarigt sygemeldte patienter, der ønsker at gøre en aktiv indsats med det formål at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Behandlingsprogrammet strækker sig over otte til ti uger og består at følgende elementer:

•Tværfaglig forundersøgelse
•Genoptræning
•Afsluttende undersøgelse
•Evaluering og planlægning af fremtiden


Tværfaglig forundersøgelse
Behandlingen for piskesmæld indledes med en forundersøgelse hos en speciallæge i reumatologi, en funktionsundersøgelse og vurdering hos en fysioterapeut samt en samtale med en smertepsykolog. Formålet med den tværfaglige forundersøgelse er at etablere et kvalificeret grundlag for et individuelt og veltilrettelagt behandlingsprogram og en prognose for behandlingen. I forbindelse med forundersøgelsen udarbejdes en journal, som med patientens samtykke sendes til den instans, der har henvist patienten. Den henvisende instans kan for eksempel være en kommunal sagsbehandler, et forsikringsselskab eller en pensionskasse.


Genoptræning
Behandlingen omfatter genoptræning tre gange om ugen i op til ti uger med superviseret fysisk træning, herunder konditionstræning, lettere styrke- og udholdenhedstræning kombineret med smertepsykologisk behandling. Efter behov tilbydes ergonomisk vejledning om optimal indretning af arbejdspladsen.


Afsluttende undersøgelse og evaluering
Behandlingsforløbet afsluttes med en undersøgelse hos en speciallæge i reumatologi, en funktionsundersøgelse og vurdering hos en fysioterapeut, hvor resultatet af den tværfaglige behandling vurderes i forhold til, hvad patienten efter behandlingen kan klare, og hvilke ressourcer patienten har til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, fritidsaktiviteter og andre hverdagsgøremål.

Smertepsykologisk behandling
Formålet med den smertepsykologiske behandling er at give patienterne et indblik i smertepsykologiske reaktionsmønstrer ved langvarige smertetilstande og undervise i smertehåndteringsstrategier, afspændingsteknikker og forslag til teknikker med hjælp til selvhjælp. Den smertepsykologiske behandling består af tre til seks individuelle samtaler. Behandlingen kan eventuelt kombineres med smertemedicinering.


Ergonomisk vejledning
Patienten bliver introduceret til ergonomi med udgangspunkt i arbejdsteknikkens grundprincipper. Principperne gennemgås i forhold til både stående og siddende arbejde (f.eks. indretning af en pc-arbejdsplads) og der fokuseres på både erhvervsmæssige og hjemlige problemområder – f.eks. bilkørsel, huslige opgaver, hobbyaktiviteter og hvile/søvnsituationen. Der er desuden mulighed for individuel rådgivning.


Klinisk diætist
Ryglidelser nedsætter det daglige aktivitetsniveau, hvilket kan øge vægten. Ved lidelser i bevægelsesapparatet opstår en række symptomer og tilstande, som direkte eller indirekte har betydning for ernæringstilstanden hos den enkelte – og dermed også helbredet som helhed, og hvordan man har det i det daglige. Der er mulighed for en times individuel kostplanlægning og vejledning, hvor en diætist udarbejder en kostplan sammen med patienten.

 
City Privathospital flytter sin aktivitet til Bekkevold Privathospital. Bekkevold Privathospital i Hellerup overtager i slutningen af året al aktivitet fra City Privathospital.
På Center for Rygkirurgi måler vi løbende tilfredsheden blandt vores indlagte patienter. Formålet er at sikre konstant høj kvalitet og service samt skabe udvilking på de områder, hvor vi kan blve bedre.
Center for Rygkirurgi er netop blevet akkrediteret uden bemærkninger efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Dette betyder, at Center for Rygkirurgi blander sig i toppen af den lille eksklusive andel af de danske privathospitaler, der nu har papir på, at