|
Under MR-skanning ligger man inden i en kraftig magnet med et magnetfelt mange gange stærkere end jordens magnetfelt. Alt væv indeholder brintkærner, og skannerens kraftige magnetfelt ensretter de svage magnetfelter, der findes omkring hver brintkærne, som en kompasnål der drejer mod nord. En kort radiofrekvenspuls vil dreje brintkærnernes magnetfelter, således at de står vinkelret på skannerens magnetfelt. Når brintkærnernes magnetfelt falder tilbage til ligevægtstilstanden, vil de udsende et svagt radiosignal, der opsamles i skannerens antenne og analyseres i dennes computer. Tiden, det tager for brintkærnernes magnetfelt at falde tilbage til ligevægtstilstanden (relaksationstiden), er forskellig for forskellige væv, f.eks. er relaksationstiden for vand lang i forhold til muskelvæv. Signalerne fra de forskellige væv beregnes i skannerens computer og kan anvendes til f.eks. at genskabe et billede af rygsøjlen som vist til højre. Billedet viser et længdesnit gennem lænderyggen: 1) Væsken i rygmarvskanalen består mest af vand og har højt signal, da relaksationstiden er lang. 2) Musklen mellem torntappene har lavt signal, da relaksationstiden er kort. 3) Rygmarven 4) Knoglemarven i tredje lændehvirvel. 5) Normal diskus mellem tredje og fjerde lændehvirvel. |
|