|
En MR-scanning af ryggen kan vise billeder af ryghvirvlerne, disci, rygmarven samt nerverødderne. MR-scanning af ryggen anvendes typisk i forbindelse med:
|
|
ForberedelseInden undersøgelsen skal De udfylde et kontrolskema – gerne i fællesskab med Deres læge – som sikrer, at De ikke har metalgenstande i kroppen (f.eks. aneurisme clips, kunstige øreknogler eller pacemakere). Disse kan nemlig blive ødelagt af det kraftige magnetfelt i MR-scanneren. De bedes møde til scanningen i tøj uden metalspænder og med så få smykker som muligt. Umiddelbart inden scanningen skal De lægge ur, kreditkort, smykker og penge i et aflåseligt skab.Undersøgelsens forløbUndersøgelsen tager ca. 35 minutter, men De bedes sætte en time af, da der går tid til forberedelse og afslutning.
Under undersøgelsen ligger De på ryggen i MR-scanneren. Ved undersøgelse af halsrygsøjlen lægger vores radiograf en antenne løst rundt om Deres hals. Ved undersøgelse af bryst og lænderyg ligger antennen indbygget i undersøgelseslejet. Hovedholdere og puder sikrer, at De ligger i den korrekte position under hele undersøgelsen. Personalet er i kontakt med Dem under hele undersøgelsen gennem scannerens kommunikationsanlæg, hvor personalet både kan se og høre Dem. De kan altså altid tilkalde personalet, hvis De ønsker det. Det er vigtigt, at De ligger stille under undersøgelsen, da selv små bevægelser kan ødelægge billedoptagelserne. De vil ikke kunne mærke scanningen, men scanneren giver høje bankelyde, hvorfor De vil blive tilbudt høreværn. Ved nogle problemstillinger kan det være nødvendigt at give kontrast. Dette gives i en returåre (vene). Personalet sikrer sig forinden, at De ikke har allergi mod det anvendte kontraststof. Kontraststoffet har meget få bivirkninger, men enkelte patienter kan mærke forbigående varme, en let metalsmag og forbigående kvalme. KlaustrofobiHvis De lider af angst for små rum, og f.eks. ikke bryder Dem om at køre i elevator, lider De muligvis af klaustrofobi. I så fald kan scanneren opleves som trang. Dette kan som oftest afhjælpes med angstdæmpende medicin. Hvis De ønsker angstdæmpende medicin, skal De møde 45 minutter inden undersøgelsen, idet medicinen skal tages 30 minutter inden scanningen. Efter undersøgelsen må De ikke føre motorkøretøj eller betjene maskiner resten af døgnet.
Undersøgelsens resultatI løbet af fem dage ser vores radiologer Deres billeder fra scanningen igennem og udarbejder en beskrivelse. Denne bliver sammen med en cd med Deres billeder sendt til den læge, der har rekvireret undersøgelsen. Såfremt De er forsikringspatient, vil resultat og billeder blive sendt til deres egen læge. Deres læge vil informere Dem om resultatet.
MR-scanningen kan aldrig stå alene og må altid tolkes i sammenhæng med patientens historie, lægens fund, blodprøver og andre billeddiagnostiske undersøgelser.
Fordele og ulemperFordele ved MR-scanning:
• MR-scanning er en enestående metode til at opnå detaljerede billeder af ryggens knogler, muskler, led, rygmarv og nerverødder. Teknikken kan demonstrere forandringer, læsioner og sygdomme i ryggen, rygmarven og nerverødder, der ikke kan fremstilles med andre billeddannende teknikker. • MR-scanning er ikke invasiv i modsætning til myelografi, og patienten udsættes ikke for røntgenstråler i modsætning til ved røntgenoptagelser, CT-scanning og myelografi. • MR-kontraststoffer indeholder ikke jod og giver derfor meget sjældent bivirkninger sammenlignet med de jodholdige kontraststoffer, der anvendes ved CT-scanning. • MR-scanning kan vise forandringer ved tumorer og infektioner tidligere end CT-scanning. Ulemper og risici ved MR-scanning:• Implantater i kroppen, der indeholder jern, kan påvirkes af magnetfeltet og udgøre en risiko. Pacemakere, medicinpumper og neurostimulatorer udgør ligeledes en risiko ved MR-scanning.
• Metalliske implantater kan give artefakter, der gør undersøgelsen svær at tolke. • Undersøgelsestiden på 35 minutter kan forekomme lang for børn under skolealderen, hvorfor undersøgelsen normalt ikke kan gennemføres uden anæstesi. • For gravide patienter anbefales det at udvise tilbageholdenhed med MR-scanning før 12. uge i graviditeten. • MR-scanneren kan være for lille til svært overvægtige patienter. • Patienter med kraftige smerter kan have svært ved at ligge stille under undersøgelsen, hvilket kan ødelægge billedoptagelserne. • Frakturer ses bedre med konventionelle røntgen-optagelser og CT-scanning. MR-scannerenMR-scanneren er cylinderformet med en diameter på 60 cm og en længde på 90 cm. Magnetfeltstyrken er 1,5 Tesla. Den del af kroppen, der skal scannes, ligger midt i magneten. Således er hovedet næsten fri af scanneren ved scanning af lænderyggen. Den optimale magnetfeltstyrke til MR-scanning af ryggen er 1,5 Tesla. Billedkvaliteten fra nye forskningsscannere med en magnetfeltstyrke på 3 Tesla har vist sig at være den samme som for 1,5 Tesla scannerne. Nogle MR-scannere er mindre indesluttede, idet magneten ikke omslutter patienten helt. Magnetfeltstyrken i disse er dog typisk mindre (0,2 Tesla), hvilket resulterer i mere upræcise billeder.
Klik på billedet for at se en større version.
|