|
Neurologi er det medicinske speciale, der omfatter sygdomstegn og sygdomme i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven), i nerver/nervebaner (de perifere nerver), i den neuromuskulære overgang samt i musklerne. Neurologiske sygdomme kan bl.a. være apopleksi, diskusprolaps, demens, dissemineret sclerose, epilepsi, svulster, nervebetændelse, muskelsvækkelse, bevægeforstyrrelser og nogle smertetilstande. Ikke alle, som har problemer med ryggen og/eller nakken kan hjælpes gennem operation. I mange tilfælde er der behov for neurologisk behandling – dvs. udredning og medicinsk behandling af andre sygdomme i nervesystemet. Som en del af Center for Rygkirurgis omfattende behandlingsudbud tilbyder vi derfor neurologisk undersøgelse og udredning af sygdomme, der ikke nødvendigvis stammer fra problemer med eller smerter i ryg og nakke. |
|