Diskusprolaps i lænden

En diskusprolaps er en udbuling fra en bruskskive mellem rygsøjlens hvirvellegemer. Bulen kan sidde og trykke på en nerverod og give smerter.

Dette opstår, hvis der er en svaghed i bruskskivens væg, så kernen i skiven – en blød masse – buler ud. Væggen kan blive så svag, at bruskskivens indhold kan trykkes helt ud gennem væggen, og prolapsen bliver da helt fritliggende i rygmarvskanalen. En svaghed i bruskskiven kan opstå som følge af en uheldig, pludselig belastning af ryggen, men som oftest opstår den dog uden en kendt årsag.

Når prolapsen trykker på nerveroden bag bruskskiven, opstår smerter, der stråler ned i benet, samt mulige lammelser og føleforstyrrelser.

Hvis trykket på nerven finder sted i længere tid, kan nerven tage varig skade. En diskusprolaps, som medfører en svær eller hurtigt indsættende lammelse i ben eller fod eller påvirker nerverne til blære eller endetarm, skal derfor opereres hurtigst muligt.

Symptomer på diskusprolaps

En diskusprolaps i lænden giver smerter i ryggen – ofte lavt over lænden. Lænderyggen bliver stiv og ofte skæv, fordi en tvangsholdning af rygsøjlen kan give en vis aflastning af trykket på nerveroden.

Smerterne stråler ned i benet i den side, hvor prolapsen sidder. Smerterne kan være lokaliseret til lår, læg, fod eller tæer, alt efter hvilken nerverod der er påvirket.

Besvær med at holde på luft eller afføring og/eller manglende kontrol over vandladning kan være et tegn på, at diskusprolapsen sidder, så nerverne til endetarmen eller blærens lukkemuskler bliver påvirket.

Operation for diskusprolaps

Ved diskusprolaps i lænden anbefaler man i første omgang en ikke-operativ behandling. Hvis denne ikke har effekt, kan man vælge at blive opereret. Operationer foregår ved, at man fjerner det væv, der trykker fra bruskskiven mellem rygsøjlens hvirvellegemer mod nerveroden.

Anvendelse af mikrokirurgi

For at nå ind til nerveroden og bruskskivens bagside skal muskulaturen bag rygsøjlen frigøres. Derefter fjernes en del af "bueroden", som er det knoglestykke, der som en del af hvirvlen, udgør bagvæggen af rygmarvskanalen.

Det ledbånd, som forbinder buerødderne fra hvirvel til hvirvel, åbnes og fjernes i nødvendigt omfang. Herved afdækkes hinden omkring nerverødderne, også kaldet "rygmarvssækken", i den nederste del af rygmarvskanalen.

Frilægning af diskusprolapsen sker ved, at ledbånd og en lille del af knoglebuen fjernes. Nerveroden, som trykkes bagud af diskusprolapsen, bliver da synlig og holdes forsigtigt til side, således at selve prolapsen kan fjernes.

Hvis prolapsen er en bule i bruskskiven, åbner man skiven og trækker prolapsen ud. Herefter renser man bruskskiven for løse vævsstykker, så en ny prolaps ikke kan opstå.

Anvendelse af kikkertkirurgi (endoskopi)

I visse tilfælde kan man operere for diskusprolaps i lænden ved hjælp af kikkertteknik.

Center for Rygkirurgi har læger, der er specialuddannede i teknikken, og kan som e af de eneste hospitaler i landet tilbyde denne form for operation.

Fordelen ved en kikkertoperation er, at det er et langt mindre indgreb end den traditionelle operationsmetode. Det betyder mindre arvævsdannelse, mindre skader på muskler omkring rygsøjlen og på rygsøjlens led og ledbånd.

Kikkertoperationen kræver kun en kortvarig indlæggelse, hvor patienten typisk bliver udskrevet senest dagen efter operationen.

Ikke alle former for diskusprolaps kan opereres ved hjælp af en kikkert.