Diskusprotese

Svær slidgigt i lænden kan behandles ved indsættelse af en såkaldt diskusprotese, dvs. et kunstigt led. På den måde bevares bevægeligheden i ryggen. Behandlingen adskiller sig fra den konventionelle behandling, hvor man gør en del af lænden stiv.

Lave lænderygssmerter er meget hyppigt forekommende, og mere end halvdelen af befolkningen kan opleve invaliditet på grund af dette på et eller andet tidspunkt i deres liv. Indsættelse af en diskusprotese bliver anvendt i stigende grad, og er en effektiv behandling mod invaliderende lænderygssmerter.

Ved denne behandling indsættes en mekanisk diskus i stedet for den oprindelige, som erstatning, fuldstændigt tilsvarende behandlingen for hofte og knælidelser, hvor man indsætter ledproteser. Selve diskusprotesen har mange lighedspunkter med knæproteser, som anvendes ved f. eks. slidgigt i knæ. Diskusprotese har været en reel behandlingsmulighed i Europa siden 1990´erne og er godkendt af FDA (amerikanske sundhedsmyndigheder) i 2004.

I Danmark er proteseoperationer karakteriseret af Sundhedsstyrelsen som en udviklingsfunktion, hvilket betyder, at der er krav om opfølgning og indsamling af data omkring operationerne og langtidseffekten af disse. Center for Rygkirurgi er det eneste privathospital i Danmark, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at foretage disse operationer. Alle vores operationer indrapporteres desuden til en national rygdatabase, således at udviklingen hele tiden kan følges.

Hvornår anvendes diskusproteser

Efterhånden, som man bliver ældre, degenererer diskus hos de fleste og mister sine normale mekaniske egenskaber. Sammenfaldet af diskushøjden betyder, at der bliver dårlig plads i nervekanalen og i åbningerne mellem hvirvlerne, hvor nerverne passerer ud af kanalen. Dette giver nervetrykssymptomer med smerter i ben og evt. nerveudfald. Irritationen omkring diskus medfører kroniske rygsmerter og denne proces kaldes ofte DDD (degenerative disc disease).

For at afklare, om man er kandidat til denne operation, vælger lægen forskellige undersøgelser. Dels skal man bedømmes og undersøges klinisk med moderne undersøgelsesmetoder i form af skanning. Hyppigst anvendt er MR-skanning (magnet resonans), men også røntgenbilleder, computer-tomografi og discografi (kontrastindsprøjtning) kan anvendes. Disse undersøgelser skulle gerne afklare, hvorfra smerterne stammer.

Normal diskus


Diskus med degeneragtive forandringer

Patienter som tilbydes diskusprotese har typisk:

• haft rygsmerter i mere end et halvt år
• har lokaliserede smerter i lænd, som ikke forsvinder ved medicinsk behandling eller træning
• har degenerative forandringer af diskus på 1 til 3 niveauer
• har ikke forsnævring af nervekanalen
• har ikke væsentlige forandringer af facetleddene
• har ikke andre lidelser i ryggen, som giver instabilitet eller skævhed.

Det er væsentligt, at man har en sikker formodning om, at disken er årsagen til smerterne dvs., at man kan lokalisere forandringer, der passer til smerterne. Ved at erstatte disken fjerner man smerteudløsende årsag, og tillader den oprindelige fleksibilitet i ryggen fuldstændigt tilsvarende rationalet for led-erstatninger i andre led.

Eksempel på protese

Operationsprocedure

Operation med diskusprotese tillader bevægelighed i ryggen på det opererede sted efter fjernelse af den degenererede diskus. Man genskaber også højden og dermed plads til nervernes passage.

Da man genskaber anatomien omkring facetled og de øvrige strukturer, fjernes den skæve belastning af disse led, hvilket også virker smertereducerende.

En kunstig diskus indsættes som substitut for hele diskus, som fjernes fuldstændigt. Protesen fungerer i princippet, som en normal diskus, der giver stabilitet og tillader bevægelse. Protesen findes i forskellige designs udviklet af producenter af implantater. Nogle er ren metal, nogle har en plastdel imellem to metaldele; der er ikke videnskabeligt belæg for, hvilket design der er bedst. Metallet er medicinsk chrome-cobolt eller titanium.

Operationen foretages gennem maven med et efterfølgende ar lige under navlen. Operationen tager 1-2 timer og foregår i fuld bedøvelse.

Model af ryg med protese

Risici

Alle operationer indebærer en vis risiko. Ved operationer i nærheden af rygsøjlen, kan der ske skade på nervestrukturer – dette er meget sjældent dvs. under 1%. Ligeledes kan man se blødning eller skade på organer, ligeledes meget sjældent. På Center for Rygkirurgi er disse komplikationer ikke set efter indsættelse af mere end 400 proteser. Hyppigere ses gener i benet grundet påvirkning af det autonome (automatiske) nervesystem, som kan føre til midlertidig varme og ubehag og nedsat svedtendens. Dette svinder oftest efter 2 til 3 mdr.

Resultater

Vores opgørelse med efterundersøgelse af 120 patienter viser, at i gennemsnit er 80% meget tilfredse med resultatet af operationen. Dette svarer til, hvad man har set ved lodtrækningsstudier fra udlandet. Dette betyder dog også, at ikke alle bliver fuldt tilfredse med resultatet, hvilket kan skyldes, at andre forhold end den degenererede diskus var årsag til smerterne

Efterforløb

Alle patienter opfordres til at gå og stå umiddelbart efter operationen. Det er vigtigt at starte bevægelse i det opererede område med det samme. Man er normalt indlagt 2 til 4 dage, og bliver behandlet med genoptræning og instruks i fysioterapi under indlæggelsen. Det er bedst at få bevæget sig, strække ud, men undgå kraftig bagudbøjning.

Trådene fjernes ca. 10 dage efter operationen hos egen læge, og der vil altid være efterfølgende ambulant kontrol ofte efter 10 til 12 uger, hvor man ofte også tager et røntgenbillede.

Forløbet tager oftest uger til måneder med gradvis bedring til mindre smerte eller smertefrihed. Der er stor forskel på hvordan det forløber, nogle er smertefri tidligt, andre bliver gradvist bedre over mange måneder.

Protese indsat på nederste niveau