Spinalstenose rammer typisk ældre mennesker. Sygdommen opstår dels på grund af dårlige pladsforhold i rygmarvskanalen, som følge af slidgigt i de små led mellem hvirvlerne, dels på grund af fortykkelse af ledbåndene i rygsøjlen.
Spinalstenose giver nogle karakteristiske symptomer i benene – såsom smerter og føleforstyrrelser samt tiltagende problemer med at gå. Man er ikke i stand til at gå ret langt, før smerterne sætter ind, og benene føles tunge.
Operation for spinalstenose i lænden er mere omfattende end ved en diskusprolaps. Ved spinalstenose fjerner man det knoglevæv, der er årsag til de dårlige pladsforhold i rygmarvskanalen. Ofte kombinerer man med en stivgørende operation, hvor man lægger knoglevæv ind imellem de hvirvler, der er omfattet af stenosen. Det stabiliserer og gør området stift og mindsker dermed risikoen for, at stenosen kommer igen. Samtidig reduceres risikoen for lænderygsmerter.
Det er også mulighed for at indsætte titanium-implantater, hvis hvirvlerne er ustabile. Formålet er, at den knogle, man lægger ind mellem hvirvlerne, på lang sigt skal vokse sammen og danne en stiv knoglebro. Således kan det indsatte metal-implantat fungere som en slags stillads, der holder ryggen i den ønskede stilling, indtil knoglevævet er helet. Helingen finder typisk sted over en periode på seks til ni måneder. Hvis helingen ikke sker, eller i tilfælde hvor metallet generer patienten, fjerner man metallet igen.
Succesraten ved operation for spinalstenose i lænden er 80-85 pct. hos patienter, hvor sygehistorie, objektiv undersøgelse og røntgenundersøgelse er i overensstemmelse med diagnosen. Dette er målt ud fra, hvor mange der får reduceret eller fjernet symptomerne i benene.